Blog Image

bestyrelse@ak1.dk

E/F Åkandehusene 1

Gyngemose Parkvej 18, 20 & 26.
2860 Søborg

Nye postkasser

Nyt fra bestyrelsen Posted on 2013-07-31 09:08:27

Som vedtaget på dette års generalforsamling har bestyrelsen nu indkøbt nye og bedre postkasser til opsætning i opgangene.

Opsætningen af postkasserne finder sted tirsdag d. 20/8-2013.

Låsene fra de gamle postkasser flyttes over på de nye postkasser i forbindelse med opsætningen. For at kunne gøre dette, er det nødvendigt at have en nøgle til hver enkelt lås.

Nøgle mærket med navn, husnr., etage og placering bedes senest mandag d. 19/8-2013 afleveret til én af følgende repræsentanter for bestyrelsen:
Opgang Nr. 18: Lars Zschau, 5. th.
Opgang Nr. 20: Niels Christensen, 6. th.
Opgang Nr. 26: John Nielsen, 6. tv.

Nøglerne vil efter opsætningen blive lagt i den enkelte beboers aflåste postkasse, medmindre der aftales noget andet.

Hvis en nøgle ikke afleveres, vil den gamle lås blive afmonteret og lagt i den nye postkasse, som vil være uaflåst. Det vil så være op til den enkelte beboer/ejer selv at få eftermonteret låsen for egen regning.

Vi ser frem til en forhåbentlig problemfri overgang til de nye postkasser.

Venlig hilsen
Bestyrelsen



Varsel

Nyt fra bestyrelsen Posted on 2013-07-30 21:43:43

Oprydning i opgangene

Som den nye reviderede husorden indskærper, er det ikke tilladt at have andre ting end dørmåtter placeret udenfor lejlighederne jvf. BEK nr 184 af 06/05/1983.

Bestyrelsen varsler derfor en oprydning af alle opgangene.

Oprydningen finder sted et tidspunkt efter torsdag d. 15/8-2013.

Alle ting, undtagen dørmåtter, vil blive fjernet uden yderligere varsel.

Ønsker man sine ting retur, kan man henvende sig til bestyrelsen, som vil opbevare tingene i et aflåst lokale i 3 måneder efter indsamlingsdatoen, før de kasseres.

Udlevering af ting kan foretages mod forevisning af ID. Samtidig gives en kvittering for udleveringen, og et beløb på kr. 100.- vil blive trukket fra vedkommende beboers/ejers konto hos Administration Danmark efterfølgende.

Bemærk også at fremover vil oprydning ske efter behov uden varsel efter samme principper som nævnt ovenfor.

Venlig hilsen

Bestyrelsen



Velkommen til AK1

Nyt fra bestyrelsen Posted on 2013-06-28 21:21:45

Ejerforeningen Åkandehusene 1 består af i alt 56 lejligheder
fordelt på 2 blokke.

Foreningen administreres af Administration Danmark.
Hvis du er beboer i foreningen, kan du loge dig ind på deres hjemmeside, med
det brugernavn og password, som der fremgår af opkrævningen fra dem. Her kan du
finde vedtægter, referater og mange nyttige informationer.

Venlig hilsen

Kjeld.



« Previous

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.